Imprægneringsspray, (1 stk.)

AquaTex imprægneringsspray er en god løsning, når du vil genopfriske den vandafvisende effekt på mindre områder af dit fortelt. Sprayen er velegnet til syninger, samlinger og steder, hvor du gerne vil ramme præcist.

Med tiden kan teltdugens beskyttelse blive svækket af brug, vind, vejr og rengøring. Det kan betyde, at enkelte områder ikke længere afviser vand lige så effektivt som før. AquaTex spray kan hurtigt bruges på udvalgte steder uden at imprægnere hele forteltet.

Sprayen er nem at have med i campingvognen eller autocamperen, så du hurtigt kan klare mindre områder, hvis behovet opstår i løbet af sæsonen. AquaTex kan også bruges, hvis forteltet er svært at trække i teltskinnen. Spray blot langs teltskinnen, så forteltet glider lettere på plads. Har du brug for at imprægnere større overflader eller hele forteltet, fås AquaTex også som flydende imprægnering i 1 L, 2,5 L og 5 L.

Sådan bruger du AquaTex: For at få den bedste effekt skal forteltet være helt rent og tørt, før du imprægnerer. Børst eller støvsug teltdugen, mens den er tør, og tør derefter dugen af med en fugtig klud. Ved større rengøring anbefales et egnet rengøringsmiddel til fortelte. Spray AquaTex i et jævnt lag på det område, der skal behandles. Undgå at ramme vinduerne – og tør dem straks af, hvis der kommer imprægnering på. Lad altid materialet tørre helt, før forteltet foldes sammen. AquaTex er fuldt hærdet efter ca. 1,5 time ved 20 °C.

Detaljer

  • Imprægneringsspray til tekstiler og fortelte
  • Velegnet til syninger, samlinger og mindre områder
  • Gør det nemt at ramme præcist uden at behandle hele forteltet
  • Genopfrisker den vandafvisende effekt på udvalgte steder
  • Nem at have med i campingvognen eller autocamperen
  • Bruges på rent og helt tørt materiale
  • Fuldt hærdet efter ca. 1,5 time ved 20 °C
  • Fås også som flydende imprægnering til større overflader

Bemærk: Beholder under tryk. Kan sprænges ved opvarmning. Opbevares utilgængeligt for børn. Holdes væk fra varme, gnister, åben ild og direkte sollys. Må ikke punkteres eller brændes, heller ikke efter brug. Opbevares tæt tillukket og køligt over 0 °C og må ikke udsættes for temperaturer over 50 °C.

Number

900060062



NetVægt (kg)

0,4


Dokument Type 1

Specifikation

Document File 1

keyboard_arrow_up